Opdateret: 11. februar 2011Udskriv siden

 
Vurdering køb og salg ...
 

 

Vurdering, køb og salg...  Der skal altid bestilles tid hertil.

Kontakt formand eller kasserer, hvis du har behov for en aftale.

Inden du får vurderet hus og have, udskriver og afleverer du et oplysningsskema til bestyrelsen. Klik på skemaet her til højre.
Skemaet skal afleveres ved bestilling af syn eller senest 8 dage inden synet.

 

Vurdering
Før køb er haven og bygninger vurderet og prissat af bestyrelsen. Vurderingen er kun gældende i kalenderåret, hvor vurderingen foretages.
 

Taksten for vurderingen er fastsat af Roskilde Haveselskab. Vurderingsgebyret er ½ % af vurderingssummen, dog min. 500,- kr.

 

Vurderingsskemaet har evt. ny køber krav på at se. Der må max. bebygges med (kolonihaver/60 m²) (daghaver/10 m²) bygninger incl. overdækkede terrasser, herudover drivhus på max. 10 m². Alt holdes med 2 m afstand fra skel.

 

Ved evt. køb
Alder/kvalitet osv. må man selv afgøre evt. i forb. med en fagmand. Prissætningen er en vurderingssag (vurderingsprisen er baseret på haven m. beplantning, bygninger, installation samt nagelfast inventar). Herudover er der evt. løsøre, som man selv må afgøre, om man vil have med og derfor betale for. Eventuelt formuldningstoilet samt drivhus er heller ikke medregnet i vurderingen.

 

Køb og salg
Al handel med foreningens haver skal foregå gennem bestyrelsen. Bestyrelsen skal henholdsvis godkende ny havelejer samt handelsprisen. Ingen have må sælges højere end vurderingen.
For at erhverve og opretholde en have i H/F Rørmosen SKAL man have folkeregisteradresse i Roskilde kommune.
 

Alle lejere i kolonien skal være medlemmer af foreningen og betaler ved indmeldelse et indmeldelsesgebyr fastsat af Roskilde Haveselskab på 500,- kroner, dog undtaget er overdragelse mellem ægtefæller.
 

Medlemmerne forpligter sig til ved indmeldelsen at overholde de love og bestemmelser, der er gældende for foreningen og for Roskilde Haveselskab.

 

Gæld i haven
Ved evt. køb af have skal man selv tjekke, om der er gæld i haven. Ved henvendelse til tinglysningskontoret skal oplyses sælgers (ejerens) fulde navn og adresse. Vær opmærksom på, at løsørepant tinglyses i den retskreds, hvor ejeren bor (på tinglysningstidspunktet). Ved henvendelse til tinglysningskontoret skal oplyses havekoloniens matrikelnummer samt havenummer (påført vurderingsskemaet).

 

Venteliste
Foreningen har ingen venteliste for interesserede købere. Man må følge evt. opslag på opslagstavlen ved foreningshuset.